Silkeborg Bibliotekernes nyhedsbrev
Se nyhedsbrevet i browser
 
Silkeborg Bibliotekerne logo
 
  Link til Facebook-side   Link til YouTube-profil  
Vinteren er over os, og det er højsæson for læsning og læsekredsmøder. Derfor får du et par bøger fra romankasserne, som er gode at snakke om i en læsekreds.
 
Traditionen tro holder biblioteket ”Årets bøger” til januar, hvor du og din læsekreds kan komme og blive inspireret til næste års læsning.
 
God fornøjelse!

ÅRETS BØGER

Er du nysgerrig på hvilke temaer, der har været toneangivende for bøgerne i 2023? Og mangler du inspiration til at udvælge de bøger, du skal kaste dig over for at få de allerstørste læseoplevelser?
 
Kom og hør passionerede anbefalinger fra Silkeborg Bibliotekernes egne læseheste Frederik, Anne og Britt, der har læst et stort udvalg af de nyeste udgivelser.
 
Du kan opleve Årets Bøger arrangementet på Kjellerup, Gjern, Them og Silkeborg Bibliotek til januar 2024.
Køb billet
Britt, Frederik og Anne. Årets bøger 2024
Anthony Doerr - Alt det lys vi ikke ser

Anthony Doerr

Alt det lys vi ikke ser

Hvis din læsekreds endnu ikke har læst denne roman, så har I en stor læseoplevelse til gode.
 
Det er historien om den tyske soldat Werner, som er ekspert i at opspore radiotransmissioner, den blinde franske pige Marie-Laure og eftersøgningen af en uvurderlig juvel under 2. verdenskrig. Romanen er senest blevet filmatiseret til en TV-serie.
Læs mere

Helle Helle

BOB

Helle Helle er lige nu aktuel med romanen ”Hafni fortæller”. Det er en selvstændig fortsættelse af romanen ”BOB”, som er del af bibliotekets romankasser. ”BOB” handler om den unge mand Bob, der flytter til Vanløse fra provinsen. Han flytter i lejlighed og vandrer hvileløst rundt i byen og får endelig et job på Sømandshotellet ved siden af sit studie. En klassisk stærk Helle Helle roman om hverdagsliv.
Læs mere
Helle Helle - BOB

HVAD SKAL VI LÆSE?

Vi samlet en række boglister med bøger, der er gode i en læsekreds på læsekredsenes side på Silkeborgbib.dk. Der er et væld af temaer og genrer blandt boglisterne.
 
Her finder du inspiration til den næste læseoplevelse i din læsekreds. Bøgerne er ikke i romankasse og kan derfor bestilles i et 4 ugers udlån.
Se boglisterne her