Silkeborg Bibliotekernes nyhedsbrev
Se nyhedsbrevet i browser
 
Silkeborg Bibliotekerne logo
 
  Link til Facebook-side   Link til YouTube-profil  
Februar byder på spændende litteraturarrangementer på Silkeborg Bibliotekerne.
 
Søndag den 18. februar kan du få svar på, hvordan det kan være, at Tove Janssons forfatterskab går sin sejrsgang – ikke mindst hos voksne læsere.
 
Onsdag den 21. februar sætter vi fokus på Tove Ditlevsen, når Lise Munk Thygesen besøger Kjellerup Bibliotek og fortæller om bogen ”Tove Ditlevsen var min mormor”
 
Torsdag den 29. februar kan du deltage i bibliotekets læsekreds ”Fascinerende fagbøger - Afvigernes ø”. Bogen fortæller historien om Livø Anstalten. En historie, der danner baggrund for DR tv-serien ”Nyrup – søn af en udstødt”.
 
Du får også inspiration til den næste bog i din læsekreds.
Tove Jansson for voksne: om kunst, frihed og livet
Køb billet

18. februar kl. 10:00-12:00

Tove Jansson for voksne: om kunst, frihed og livet

I en kombination af foredrag, oplæsning og samtale dykker litteraturformidler Lea Fløe Christensen ned i Tove Janssons bøger for voksenlæsere. 
 
Mumitroldene forbindes ofte med naivitet og en vis sødme, men bøgerne er samtidig så mørke i tonen, at yngre læsere vægrer sig ved dem - og Janssons mange bøger til voksne tematiserer ofte store spørgsmål om livet, kunst og frihed. 

21. februar kl. 19:00-20:00

Forfatteraften om Tove Ditlevsen var min mormor

Lise Munk Thygesen fortæller om sin familie og sin berømte mormor, når hun kommer til Kjellerup Bibliotek og holder foredrag om bogen ”Tove Ditlevsen var min mormor”.
 
Tove Ditlevsens forfatterskab har de senere år opnået stor popularitet.
 
Bogen ”Tove Ditlevsen var min mormor” giver læseren nye nuancer og viden om, hvem Tove Ditlevsen var som forfatter og menneske.
Tove Ditlevsen var min mormor af Lise Munk Thygesen
Køb billet
Fascinerende fagbøger - Afvigernes Ø af Poul Duedahl.
Hent billet

29. februar kl. 17:00-18:30

Fascinerende fagbøger

Har du lyst til at dykke ned i de spændende læseoplevelser, der gemmer sig i faglitteraturen?  Så kom og vær med i læseklubben, hvor vi læser "Afvigernes ø".
 
I bogen fortæller forsker og historiker Peter Duedahl et stykke Danmarkshistorie, når han udruller fortællingen om Livø Anstalten.
 
Det er gratis at deltage i læsekredsen. Biblioteket sørger for, at du får bogen i god tid inden læsekredsen mødes.
Sara Rahmeh Betonhjerter

Ny romankasse - Betonhjerter

Sara Rahmehs populære roman ”Betonhjerter” er nu mulig at låne i romankasse. Her er historien til dig, der elskede Stine Askovs roman ”Nøjsomheden”.
 
”Betonhjerter” fortæller en charmerende historie med rigtig meget på hjerte. 17-årige Yasmin lever i boligblokken "Blokken" og fortæller beboernes forskellige historier om kaos og kærlighed iblandet sin egen historie.
Læs mere