Silkeborg Bibliotekernes nyhedsbrev
Se nyhedsbrevet i browser
 
Silkeborg Bibliotekerne logo
 
  Link til Facebook-side   Link til YouTube-profil  
Foråret er over os, og måske har du allerede siddet på terrassen i solen og nydt en god bog? I april måneds nyhedsbrev løfter vi sløret for junis store litterære oplevelse på Silkeborg Bibliotek; Højland Litteraturfestival .
 
Der er også en vigtig information fra biblioteket angående bestilling af bøger til efterårets læsekreds sæson.
 
Du får også to super gode bøger, som inspiration til den næste gode læseoplevelse i din læsekreds.

Højland Litteraturfestival

Højland litteraturfestival 2024, 7.-8. juni, billetsalget er i gang
Det bliver en festdag i litteraturens tegn, når Silkeborg Bibliotekerne lørdag den 8. juni afholder Højland Litteraturfestival 2024.
 
Vi har sammensat en vifte af litteraturoplevelser, hvor du kan opleve mange aktuelle forfattere eksempelvis Thomas Korsgaard, Theis Ørntoft, Naja Marie Aidt, Jesper Wung-Sung og Mathilde Walter Clark.
Se mere

Vigtig information fra biblioteket

Fra 24. juni (uge 26) til 1. oktober (uge 40) vil det ikke være muligt at bestille bøger til din læsekreds - hverken enkeltbestillinger eller sæsonbestillinger.  

Dette skyldes, at biblioteket skal have ny hjemmeside og overgår til et nyt teknisk system.  

Indsend derfor din læsekreds sæsonbestilling af bøger for efteråret 2024 - senest mandag d. 17. juni (uge 25).  

Der håndteres som sædvanlig ikke læsekredskredsbestillinger og udlånes ikke læsekredsbøger i ugerne 26-32 (begge uger inklusiv) pga. sommerferie.

Theis Ørntoft: Jordisk

Ny i romankasse

Theis Ørntofts prisvindende roman ”Jordisk” er nu mulig at booke som romankasse.
 
"Jordisk" er en slægtsroman om en familie fra Silkeborg gennem flere generationer. Romanen foregår fra 1967 til 2036 og skildrer samfundet efter 9/11 og corona epidemien og giver læseren et blik på, hvordan den nære fremtid kan komme til at se ud.
 
Theis Ørntoft gæster Silkeborg Bibliotek 8. juni i forbindelse med Højland Litteraturfestival.
Find romankasse
Jordisk
Betonhjerter

Sara Rahmeh: Betonhjerter

I romankasse

Sara Rahmehs ”Betonhjerter” er en rigtig læserfavorit. Derfor er den også meget velfortjent blevet nomineret til Læsernes Bogpris 2024.
 
Romanen er mulig at booke som romankasse. ”Betonhjerter” er en charmerende feelgood roman, der på fineste vis skildrer livets op og nedture. 17-årige Yasmin lever i boligblokken "Blokken" og fortæller beboernes forskellige historier om kaos og kærlighed iblandet sin egen historie.
Find romankasse